Uddannelsen
Alle instruktørerne har gennemgået en 40 timers fitnessuddannelse hos DGI.
På uddannelsen bliver man i stand til at udvikle træningsprogrammer for motionister med forskellige behov. Man får en grundlæggende indsigt i funktionel anatomi, fysiologi, træningslære og bevægelsesanalyse. Desuden vil man efter endt uddannelse være i stand til at lave kvalitativ programlægning, vælge de korrekte og mest hensigtsmæssige øvelser samt berøre instruktionsteknik og andre vigtige træningsrelaterede emner.
Uddannelsens teoretisk- og praktiskviden er tilrettelagt således, at den er målrettet arbejdet som instruktør i fitness- og motionscentre, dvs en brugbar og operationel viden, som kan formidles til slutbrugeren. Som deltager får man et grundigt uddannelsesmateriale, udarbejdet specielt til DGI's fitnessuddannelse. Materialet indeholder blandt andet grundbegreber og basisviden inden for fysiologi, anatomi, træningslære, programlægning og skadebehandling.
Fitnessinstruktørerne |
Ny instruktør?
Er du interesseret i at hjælpe det frivillige foreningsliv i Assens? Har du interesse for fitness? Så kan du måske være den næste fitnessinstruktør i Assens Motion og Fitness og blive en del at teamet, der hver uge sørger for programlægning og instruktion for medlemmer og kommende medlemmer.
Der er pt ikke behov for flere instruktører, men kontakt gerne instruktørerne i motionscentret for at høre nærmere.
PS Vi vil også gerne høre fra dig, hvis du kunne tænke dig at blive Spinning instruktør.
|
|
|